2016

Mini-kursus: Sådan laver du låg-etiketter

Onsdag den10. februar 2016 kl. 19:00 til 22:00etiket_kursus

Sted: Risingskolen, Risingvej 25, 5000 Odense C. Parkering i Risingskolens skolegård, indkørsel ad Glentevej nærmest Risingvej, og indgang der, hvor der står Administration.

Undervisere: Rune Møller og Bo Nørret.

Pris: 50 kr. inkl. kage og kaffe/te

Kursusaften, hvor alle kommer til at bruge et gratis designprogram, som passer til etiketter, der kan bruges til henholdsvis 450 og 225 grams glas. På kurset vises, hvordan tekst, billeder og QR-koder kan kombineres. Det er målet, at alle deltagere kommer hjem med 1 til 2 færdige ark etiketter samt nogle blanke etiketter, som der kan eksperimenteres videre på derhjemme.

Det er en fordel, hvis man medbringer sin egen bærbare computer, som man er fortrolig med, men der er også et begrænset antal pc-ere til rådighed på skolen.

Medbring også gerne et foto eller en tegning - som du har rettighederne over og som helst allerede er indscannet. Designprogrammet kan findes og bruges online eller downloades på: http://www.avery.dk

Tilmelding og evt. spørgsmål til kurset til Rune Møller, e-mail rune.nm@gmail.com senest onsdag den 3. februar. Der er 24 pladser på kurset. I tilfælde af overtegning kan oprettes et kursus mere onsdag den 9. marts.

Angiv ved tilmelding:
Navn
Egen bærbar computer eller ej

Vintermøde : Lørdag den 9. januar 2016, kl. 13—17

Stine Møller er uddannet bromatolog og er leder af et smagslaboratorium og et smagspanel hos DuPont|Danisco. Stine har arbejdet i 30 år med sensorisk analyse og laver også hjerneforskning omk. smag. Endelig skal nævnes, at Stine er biavler og medlem af bestyrelsen i Odder Biavlerforening.

Denne eftermiddag skal vi lære at smage på og beskrive, hvordan honning smager. Programmet vil være en blanding af oplæg fra Stine og smag og bedømmelse af honning. Alle deltagere er velkomne til at medbringe et glas fast honning, 450 g., der kan indgå i smagningen. Der må ikke være etikette på, men skriv på en seddel ved siden af, hvor honningen kommer fra, og om det er en forårs-, sommer- eller efterårshonning. Der vil også undervejs blive lejlighed til at diskutere, hvad god smag er.

Sted : Tingstedet, Vesterled 8, 5471 Søndersø
Pris : kr. 35,- pr. person

Vi gentager succes fra de sidste år med at lave snedker-workshop. Har du lyst til at lave grej til din biavl under kyndig vejledning og i et sløjdlokale med alt det nødvendige udstyr? Det kan f.eks. være kasser, rammer, stader eller fejekasser. Vi vil også udveksle ideer og inspirere hinanden undervejs. Måske har du en god ide til et redskab andre kan bruge, eller måske er du gået i stå med et projekt og mangler inspiration til at komme videre.

Villy og Bent vil også i år være tovholdere på workshoppen.

Tid: Workshoppen afvikles over fem lørdage med start lørdag d. 16. januar kl. 15:00 til 17:00. Første lørdag vil gå med at planlægge, hvad vi vil lave i workshoppen. De efterfølgende fire lørdage mødes vi fra kl. 13:00 til 17:00.

bisloejd2015_1

 

Sted: Sløjdlokalet på Ubberud Skole.

Pris: det koster kr. 25,- pr. gang, samt betaling for materialeforbrug.

Tilmelding hos: Villy, mail: villychris2@mail.dk eller telefon: 65967832 / 23448612, hvor du også kan få flere oplysninger.