Sommermøde

Programmet for årets sommermøder er nu på gaden, og kan ses her. Vi er meget stolte over at kunne præsentere et flot og indholdsrigt program, som vi tror mange af vores medlemmer vil finde interessant.

Program for årets sommermøder

Som noget nyt skal du tilmelde dig et sommermøde. Vi håber I tager godt i mod dette tiltag. Det gør det lettere for os at arrangere, og vi håber det vil give anledning til, at du får spurgt dine bi-kollegaer, om de har husket at tilmelde sig.

Vores næste sommermøde er tirsdag den 13. juli. Vi skal til Brenderup og først besøge Tage Rasmussens bigård, hvor han vil fortælle om sin biavl. Derpå går vi til Axel Diederiksen, og ser hans bigård og hører om hans biavl.

Begge steder vil Mikkel Grønkjær fortælle om varroabehandling af bier, og vise nogle af metoderne til det.

Efterfølgende mødes vi på Brenderup Højskole og får kaffen. Her vil forstander Ole Dedenroth fortælle om højskolens bæredygtige byggeri, og vi får nok også lov at se det

Bier og bæredygtighed i Brenderup

Tirsdag den 13. juli kl. 19 - ca. 21.30.
Mødested: Egelundvej 2, Brenderup.

Det anbefales at parkere på P- pladsen foran Brenderup Højskole, Stationsvej 54, og gå hen til mødestedet derfra. Der er ca. 300 m.

Første del af mødet handler om bier, nærmere bestemt om nogle af de forskellige måder man kan varroabehandle sine bier på. Vi begynder mødet hos Tage Rasmussen. Tage vil fortælle om sin biavl, og derefter vil Mikkel Grønkjær fortælle om og demonstrere nogle af behandlingsmetoderne. Derefter går vi over til Tages genbo, Axel Diederiksen, der også vil fortælle om sin biavl. Mikkel vil her fortælle om og vise flere metoder.
Næste del af programmet handler om bæredygtighed, og foregår på Brenderup Højskole. Først skal vi dog have kaffe på skolen. Efter kaffen vil forstander Ole Dedenroth, der sammen med sin kone, Liselotte, også har bier, fortælle om højskolelivet og skolens bæredygtige byggeri. Skolen har bygget et halmhus og et off- grid hus, som vi skal se og høre om.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Af hensyn til forplejningen vil vi gerne have tilmelding til mødet senest søndag den 11. juli. Tilmelding på mailadressen tilmelding@nordfynbiavl.dk eller på sms til på tlf. 20153782 (Helle).

Torsdag den 4. juli kl. 19
Mødested: Rugårdsvej 914, Skovsgårde, 5471 Søndersø. Parkering skal foregå i alléen.

På begge sider af Alléen er der kløvermarker, hvor Peter Lundager har sat bier til bestøvning af disse. Peter vil vise os sin bigård på adressen og fortælle lidt herom.

Herefter vil vi kører til Harndrup forsamlingshus, hvor Peter vil fortælle om bestøvningsopgaver, og hvad det kræver.

Derefter vil Lars og Zofuz fortælle om et temaarrangement, de deltog i i maj om bestøverkrisen i Europa. Mødet foregik hos det Europæiske Miljøagentur i København. Her var Lars en del af et panel, som diskuterede, hvilke udfordringer honningbierne og de vilde bier står overfor i disse år. Derudover vil de fortælle om den anden side af bestøvningen, nemlig de vilde biers vigtige rolle i bestøvningen af vores afgrøder, fødevarer og naturarealer. Du vil også få tips til, hvordan du kan gøre din have mere bi- og insektvenlig.

Tirsdag den 14. maj kl. 19
Mødested: Kirkevej 81, Nørre Højrup, 5450 Otterup

Aftenen begynder hos Jørgen Larsen, der er ny biavler. Han fik sine to første bistader i 2018 og har lavet en aflægger, så han nu har tre bifamilier. Jørgen vil fortælle om, hvordan han oplevede at blive biavler, og hvilke overvejelser han havde inden og, i høj grad efter, at han fik bier.

Efter besøget hos Jørgen Larsen kører vi til Uggerslev Forsamlingshus, hvor vi først får kaffe og kage. Herefter vil månedens skribent i Tidsskrift for Biavl, Lars Bo Christensen, fortælle om sin biavl og drift, samt komme nærmere ind på det, han skriver om i Tidsskriftet.

Besøg i Carsten Flarup Andersens bigård
og oplæg af Mathias Hvam

Onsdag den 15. august kl. 19.00
Jerstrupvej 43, 5400 Bogense

Aftenen begynder i Carsten Flarup Andersens bigård, hvor Carsten vil fortælle om sin biavl. Carsten har ca. 20 stader, som er placeret i en æbleplantage. Honningen bliver afsat til Gyldensteen Gods, der sælger den under deres eget brand. Som noget særligt trækker Carstens bier også på græskar, som er en af hovedafgrøderne på Gyldensteens marker. Det giver en meget delikat honning, som vi fik en smagsprøve på på sidste års generalforsamling.

Efter besøget hos Carsten kører vi til H.C. Andersen Golf, Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense, hvor vi først får kaffe og lagkage.

Bagefter er der oplæg fra erhvervsbiavler Mathias Hvam. Mathias er Danmarks yngste erhvervsbiavler og driver i kompagniskab med Per From HF Honning, hvor de passer op mod 1200 produktionsfamilier. Mathias Hvam vil fortælle om, hvordan han fik interessen for biavl, og hvorfor han tog beslutningen om at overtage sin bedstefars biavl. Mathias’ bedstefar er Knud Hvam, som drev en af landets biavlsvirksomheder og er medstifter af Aulumgaard samt af det nuværende Jakobsens Honey.

Derudover vil Mathias Hvam vil fortælle om, hvordan det er at drive så stor en biavl og hvordan lyngbiavl foregår.

Anders Blæsild har været biavler i 40 år og er en af landets mest
anderkendte dronningeavlere.

Søndag den 22. juli kl. 10.00 – 12.00
Helnæs Byvej 21, Helnæs, 5631 Ebberup

Ved ankomsten serverer foreningen kaffe og rundstykker. Derefter besøger vi parringsstationen, der er en renparringsstation for carnica-bier. Under besøget skal vi se på carnica-bier og høre om denne races karakteristika. Anders vil også fortælle om droner og deres pasning, hvilket er det allervigtigste i avl efter ønskede dyder hos bier. På Helnæs er der også en del bestøvningsopgaver af specialafgrøder, hvilket vi også kan få en snak om.

Efter besøget hos Anders er der mulighed for at spise sin evt. medbragte mad i nærheden, og bagefter kan man gå en tur i
området, f.eks. Helnæs Made, eller køre en tur rundt på øen.

Søndag den 17. juni kl. 10.00 – 12.00
Brunebjergvej 40, Gammel Korup, 5210 Odense NV

Dette arrangement henvender sig til den mere erfarne biavler, der har haft bier i mere end 3 år.

Ud fra stadekortvejledningen skal vi lære at vurdere en bifamilie. Gert Grundvad Skovgaard, der fra i år bestyrer renparringsstationen på Bogø, vil fortælle om, hvilke kriterier man går ud fra, og hvordan man vurderer en bifamilie. Der vil også være lejlighed til selv at prøve at vurdere en bifamilie.

Hvis der er tid, bliver der mulighed for at komme ind på 
andre emner.

Der er tilmelding til dette arrangement til Claus på tlf. 61337989 eller mail clausphansen@hotmail.com senest fredag den 15. juni.

Besøg i Claus Pallesens bigård, hvor temaet vil være, hvordan man laver en aflægger/kunstsværm, og oplæg ved månedens skribent i Tidsskrift for Biavl, Jørn Egholm Jensen.

Mandag den 11. juni kl. 19.00
Søballehøjen 42, Næsbyhoved Broby, 5270 Odense N

Vi mødes i Claus’es bigård, hvor der vil blive demonstreret forskellige måder at lave en aflægger/kunstsværm på.

Bagefter kører vi til Hans Christian Andersen Airport i Beldringe, hvor vi får serveret kaffe og kage i lufthavnens café. Derefter vil månedens skribent i Tidsskrift for Biavl, Jørn Egholm Jensen holde et oplæg med titlen ”Et forsøg på simpel biavl”. Jørn vil fortælle lidt om, hvordan han gennem de sidste år har prøvet at gøre sin biavl så ”simpel” som muligt, Hvad har indtil videre fungeret, og hvad har ikke. Desuden vil Jørn fortælle lidt om det med at sælge oplevelser (læs honning).

Hør Klaus Ankerstjerne, Lars Fischer og Zofuz Knudsen 
fortælle om, hvad de gør.

Onsdag den 16. maj kl. 19.00
Magtenbøllevej 78, Magtenbølle, 5492 Vissenbjerg

Sommerens første møde afholdes hos Klaus Ankerstjerne. Vi skal besøge Klaus’ bigård, hvor Klaus vil demonstrere sin metode til sværmhindring. Klaus har mange bibeskæftigelser ud over biavlen: Han brygger mjød, laver cider, arbejder med podning af frugttræer og mange andre ting. Der bliver lejlighed til at gå en tur i haven, besøge bryggeriet og høre om de mange aktiviteter.

Så går vi hen til Sulelængen, Magtenbøllevej 94, Magtenbølle, hvor vi første skal have kaffe. Under kaffen vil Jørgen Bjerring, der ejer gården, fortælle om Sulelængens historie.

Derefter holder Lars og Zofuz et oplæg med overskriften: Sværmning - En fest for bierne og en spændende udfordring for biavleren.

De kommer kort rundt om mekanismerne i den sværmlystne bifamilie og i selve bisværmen. Dernæst fortælles om, hvorledes man kan tage bierne ud af sværmtilstanden på en naturlignende måde. Lars og Zofuz medbringer et arsenal af sværmhentnings-gadgets og deres trofaste sværmstøvsuger. De viser metoder til indfangning af sværme i træer, hegn og lignende, samt indfangning af sværme i hulmure og andre genstridige steder.

Mandag den 21. august kl. 19.00
Sted: Honninggården, Åbjergvej 7A, Holse, 5464 Brenderup

Besøg på Honninggården i Holse og oplæg og debat med Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening

Claus Bengtson vil fortælle om Honninggårdens aktiviteter og fremtidsplaner. Derefter vil der være rundvisning med mulighed for at se rammevask/vokssmelterum, butik, lager og slyngerum. Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål, se nye produkter og lade sig inspirere i butikken.

Efter besøget hos Claus kører vi til Brenderup Forsamlingshus, Brenderupvej 22, Brenderup. hvor vi først får kaffe.

Bagefter lægger formand for Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov, op til debat om, hvordan DBF bedst muligt varetager dansk biavls interesser. Kom og hør, hvad DBF allerede gør, og kom med dit bud på, hvad du synes, DBF skal gøre mere ved. DBF arbejder blandt andet med emner som: bidød og sprøjtegifte, bedre vilkår for økologisk biavl, biavlere på efterløn, udvikling og kvalitet i biprodukter, flere uddannelsestilbud og Det centrale Bigårdsregister. Men mangler der noget?