Sommermødeprogram

Programmet for sommermøderne er på plads nu. Der er planlagt fire spændende møder: På det første møde besøger vi først Anna og Lars Greve og bagefter fortæller Jens og Rene fra Hjørring Biavlerforening om, hvordan de har biavl i Vendsyssel. I år er det biavlerforeningen fra Hjørring, som er månedens skribenter i Tidsskrift for Biavl.

På sæsonens andet sommermøde besøger vi Skolehaven på Falen, hvor Bent Povlsen har undervisningsbigård. Thomas Høgedal fra Odense Kommune fortæller om projektet "Haver til Maver" og Bent fortæller om ideen med skolehaverne. I juli skal vi se Gert Skovgaard bigård og bagefter vil Lars og Zofuz fra Solens Hjerte fortælle, hvordan vi bliver bedre til at lave god honning. På årets sidste sommermøde er Lars Bo Thomsen vært og der næst vil Klaus Langschwager fortælle om bl.a. varroabehandling og indvintring.

Gå ikke glip af sommermøderne. Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 17. maj, d. 15. juni, d. 18. juli og d. 15. august. Deltagelse i sommermøderne er gratis, men kaffen koster kr. 50,-. Tilmelding er ikke nødvendig. Møderne er åbne for alle.

Download sommerprogrammet fra dette link : Sommerprogram 2016 eller klik ind på siden "Møder"