Tid: Torsdag den 15. marts 2018 kl. 19.00
Sted: Munkebo Kulturhus, Troels Alle`4 5330 Munkebo
Jeg er læge og biavler i min sparsomme fritid. Gennem mere end 30 år har jeg passet bierne på Marjattas biodynamiske landbrug, - de har været en kilde til stadig fascination.
Bier er en følsom indikator for miljøets tilstand og menneskers sundhed. Derfor er det dybt bekymrende at man i disse år registrerer massedød blandt bier overalt i verden. Hvad er årsagen? Og hvad kan vi gøre?
Endelig vil jeg også tale om honning. Det er et forunderligt produkt: lavet af bier i samspil med bakterier ud fra planters nektar og solens kraft. Det er ikke bare et levnedsmiddel, men også et lægemiddel, som bl.a. kan bruges i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier.
Hans Jørn Kolmos er professor og overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.